Afrikanske sprog på fremmarch: Hvad bevares, hvad udvikles?

Fremhæver indsatsen for genoplivning af oprindelige sprog og de teknologiske platforme, der giver dem næring

Et rigt sprogligt tæppe under pres

Afrika er et sprogligt skatkammer, hjemsted for over 2.000 forskellige sprog på tværs af sine 54 nationer. Fra de tonale klik i khoisan i det sydlige Afrika til de rytmiske bøjninger i wolof i vest repræsenterer denne mosaik af sprog næsten en tredjedel af verdens levende sprog. Alligevel står denne utrolige mangfoldighed ved en afgrund. Ifølge Katalog over truede sprog (ELCat)mere end 600 afrikanske sprog er truede. Mange tales kun af nogle få ældre medlemmer af isolerede samfund, hvilket betyder, at tabet af et sprog ofte er ensbetydende med tabet af et verdensbillede, en mundtlig historie, medicinsk viden og en unik kulturel rytme.

Ekkoer af imperiet: Koloniale forstyrrelser og sproglig undertrykkelse

Kontinentets sproglige udfordringer kan ikke adskilles fra dets kolonihistorie. Under europæisk herredømme, Engelsk, fransk, portugisisk og spansk blev institutionaliseret i skoler, forvaltning og medier. Oprindelige sprog blev skubbet ud i periferien og ofte stemplet som uegnede til moderne diskurs. I mange tidligere kolonier blev eleverne straffet for at tale deres modersmål i skolen, hvilket uddybede generationskløfterne. Sprog som Mbugu og Aasáx i Tanzania eller Kw'adza i Kenya er siden svundet ind til kanten af udryddelse og huskes kun af nogle få ældre.

Selv efter uafhængigheden hænger den sproglige arv fra koloniseringen ved. Mange afrikanske lande har valgt at bevare kolonisprogene af hensyn til national samhørighed eller global konkurrenceevne, nogle gange på bekostning af deres egen sproglige arv.

Renæssance på græsrodsniveau: Ungdom, kunst og kulturel genopbygning

På trods af disse udfordringer er der en stærk opblomstring i gang, som ikke kun drives af institutioner, men også af almindelige afrikanere.

I Nigeriaer yngre generationer ved at genvinde Yorùbá, Igboog Hausa igennem TikTok-komik, YouTube-sketches og musik. Online-personligheder drysser traditionelle sætninger ind i viralt indhold og genopliver interessen for forfædrenes sprog gennem humor og relaterbarhed.

I Senegal, Wolof er blevet soundtracket til urban cool, vævet ind i hiphop, mode og film. Fremkomsten af kulturelle ambassadører som Youssou N'Dour var med til at flytte wolof fra gadeslang til et tegn på national stolthed.

I mellemtiden, Kiswahili er gået fra at være et regionalt lingua franca til at være en kontinental kraft. Dets vedtagelse som et Den Afrikanske Unions arbejdssprog i 2022 markerede et nyt kapitel i den panafrikanske identitet.

Tekniske værktøjer, der bygger bro mellem gamle sprog og moderne grænseflader

Teknologi viser sig at være en vigtig allieret i sproggenoplivningsbevægelsen. En række platforme skaber tilgængelige, engagerende og ofte ungdomsvenlige måder at bevare og fremme oprindelige sprog på:

• Duolingos kursus i swahilisom blev lanceret i 2021, har nu millioner af brugere. Dens spilbaserede lektioner hjælper eleverne med at forstå grammatik og ordforråd på få minutter om dagen.
• Mozillas fælles stemmemed støtte fra GIZ, crowdsourcer lydeksempler på afrikanske sprog som Zulu, Somaliog Twiog skaber massive open source-datasæt til talegenkendelse og AI-applikationer.
• Den Masakhane-projektetet decentraliseret AI-kollektiv, er ved at udvikle modeller til maskinoversættelse for over 30 afrikanske sprog og sikrer, at afrikanerne former fremtiden for deres egne sproglige teknologier.
• Nystartede virksomheder som UjuziKilimo og TALQ lokaliserer landbrugs- og sundhedsinformation på indfødte sprog for at nå ud til landbefolkningen og lukke informationskløften for millioner.

Politiske skift: Flersproget uddannelse for en ny generation

Uddannelse er fortsat både en udfordring og en løsning. Undersøgelser viser konsekvent, at Børn lærer bedst på deres modersmålisær i den tidlige barndom. Sydafrikas sprog-i-...Uddannelsespolitiksom fremmer hjemmeundervisning i de grundlæggende år, har vist bemærkelsesværdige gevinster i læsefærdigheder og forståelse.

Andre nationer, som f.eks. Etiopien og Namibiahar eksperimenteret med tosprogede læseplaner. Men succesen er ujævn: mangel på standardiserede skrivesystemer, begrænset læreruddannelse og få lærebøger på oprindelige sprog underminerer ofte disse bestræbelser. Alligevel presser regeringer og interesseorganisationer på for at Reform af læseplaner, lokal udgivelse og opbygning af lærerkapacitet for at gøre flersprogede klasseværelser til en realitet.

Kulturel magt og personlig identitet

Sprog er mere end kommunikation, det er kulturel hukommelse, humor, etik og tilhørsforhold. Som Nelson Mandela sagde som bekendt, "Hvis du taler til en mand på et sprog, han forstår, går det til hans hoved. Hvis du taler til ham på hans sprog, går det til hans hjerte."

Denne følelsesmæssige kraft giver næring til den moderne sproglige revival. Globale stjerner som Burna Boy og Wizkid Blanding Yorùbá og Pidgin til hitlistehits og gør afrikanske sprog til global eksport. I Sydafrika, Sho Madjozi's dristig brug af Tsonga i hendes musik og stil har været med til at fjerne stigmatiseringen af mindre kendte sprog og inspirere unge mennesker til at bære deres sproglige identitet med stolthed.

Vi ser fremad: AI, arkiver og Afrikas digitale stemme

Den næste grænse ligger i at indlejre afrikanske sprog i AI-systemer, smarte assistenter, stemmestyrede enheder og virtuel uddannelse platforme. Sprogcentre som Det afrikanske sprogteknologiinitiativ (ALT-i) lægger grunden til samarbejde og forskning på tværs af grænserne.

I mellemtiden har digitale kulturarvsprojekter som f.eks. Dokumentationsprogram for truede sprog (ELDP) kæmper for at optage og arkivere udsatte sprog, før de sidste talere er væk. Cloud-baserede ordbøger, mundtlige historieplatforme og endda blockchain-baserede sproglige arkiver er på vej for at imødekomme øjeblikket.

Det sidste ord

Bevarelsen og udviklingen af afrikanske sprog er ikke bare en kulturel pligt - det er en teknologisk, uddannelsesmæssig og økonomisk nødvendighed. Sprog er den måde, samfund husker, modstår og forestiller sig på ny. Så længe kontinentets børn kan tale deres forfædres sprog, hvad enten det er gennem vuggeviser, livestreams eller koder, vil Afrikas fremtid forblive forankret i dets ældste kraft: ordet.