El Fashir, hovedstaden i det nordlige Darfur, faldt til Rapid Support Forces (RSF) krigere i slutningen af oktober 2025 efter 18 måneders belejring og langsom udsultning. Blandt dem, der blev tilbage, da byen gik i opløsning, var Siham Hassan et tidligere medlem af Sudans parlament, en samfundsorganisator og en af de mange, der valgte at blive hos naboerne i stedet for at flygte. Drabet på hende under RSF's overtagelse udkrystalliserede de mange krænkelser i Sudans krig: angrebet på borgerlige ledere, sammenbruddet af civil beskyttelse og det krympende rum for humanitær overlevelse.
Tidligt liv, politik og en stemme for Darfur
Siham Hassan (også kendt som Siham Hassan Husballah) er født og opvokset i det nordlige Darfur. Hun er uddannet fra El Zalingei University's Faculty of Education (Physics) og opbyggede et ry som underviser og fortaler, før hun gik ind i national politik.
I 2016 blev hun den yngste person nogensinde valgt til Sudans nationalforsamling, Hun repræsenterede Darfur under Liberation and Justice Movement. I parlamentet var hun kendt for sin åbenhed og vedholdenhed, når hun stillede spørgsmål til ministre om fordrivelse, underfinansierede skoler og infrastrukturens forfald og insisterede på, at Darfurs kroniske kriser krævede reelle løsninger og ikke symbolske handlinger.
Hendes vælgere betragtede hende som en Forsvarer af lokal værdighed, En parlamentariker, der ikke er bange for at udfordre både bureaukratisk forsømmelse og den strukturelle marginalisering af Darfur i Sudans magtbillede.
Efter de politiske omvæltninger i 2019 forlod Hassan den lovgivende forsamling og vendte tilbage til El Fashir. Beslutningen om at blive i sit lokalsamfund i stedet for at søge sikkerhed andre steder definerede den anden del af hendes offentlige liv. Med regeringsinstitutioner, der kollapsede, og hjælpekonvojer, der blev blokeret, gik hun fra lovgiver til humanitær græsrodsorganisator.
Humanitært lederskab midt i en belejring
Da El Fashir blev ramt af belejring, ødelagte markeder, forurenet vand og dysfunktionelle hospitaler, blev Hassan et centralt knudepunkt i byens overlevelsesnetværk. Hun hjalp med at koordinere og drive fælleskøkkener (takaya), De samlede frivillige og rationerede knappe fødevarer for at brødføde familier, der var afskåret fra nødhjælpskonvojer.
Disse køkkener var ikke bare madstationer; de blev Øer af samfundspåbud, Det var steder, hvor folk kunne dele information, kortlægge sikre ruter og bevare håbet. I en konflikt, hvor sult var et våben, var hvert fælles måltid en modstandshandling.
Hendes synlighed indebar dog en risiko. Paramilitære styrker gik rutinemæssigt efter samfundsorganisatorer, som mobiliserede ressourcer uden for deres kontrol. I juni 2024 blev Hassan tilbageholdt af RSF Tilsluttede efterretningsenheder i ni dage, De blev angiveligt udsat for hårde afhøringer og mishandling, en offentlig advarsel om, at ingen form for lokal organisering ville gå fri.
Kvindelige aktivister i Darfur står over for Trusler i flere lag: Deres synlighed gør dem uundværlige for samfundets omsorg og udsætter dem samtidig for kønsbaseret vold og politiske repressalier. Hassans vedholdenhed i sin afvisning af at flygte og hendes insisteren på at holde køkkener åbne gjorde hende til både en livline og et mål.
El Fashirs fald og rapporterede henrettelser
På 26. oktober 2025, RSF-enheder overvandt de sidste sudanesiske hærstillinger i El Fashir. Vidner og civilsamfundsobservatører beskrev bølger af henrettelser, tilbageholdelser og hus-til-hus Husdrab. Blandt de rapporterede døde var Siham Hassan, Han blev henrettet sammen med andre civile i en målrettet aktion.
Internationale menneskerettighedsorganisationer fordømte hurtigt drabene og opfordrede til uafhængige undersøgelser af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Diaspora-netværk indrammede Hassans død som et symbol på den bredere målretning af kvindelige ledere og humanitære arbejdere under RSF's styre.
Hvorfor Siham Hassans historie er vigtig
Hassans liv og død belyser tre centrale realiteter i Sudans krise:
- Civiltjeneste bliver til modstand når statens beskyttelse bryder sammen; at give de sultne mad bliver en politisk handling.
- Kvinders lederskab er forbundet med øget risiko, da kønsbaseret vold og intimidering bruges til at lukke munden på offentlige stemmer.
- Paramilitære besættelser gør belejringszoner til undertrykkelseszoner, hvor lokale netværk afvikles for at udslette autonomi.
Hendes drab sendte et bevidst budskab om, at græsrodsorganisation ville blive straffet. Men i døden blev hun et samlende symbol for Darfurs civilsamfunds modstandskraft. For eksilsudanesiske samfund forstærker Hassans arv kravet om ansvarlighed og global opmærksomhed på summariske henrettelser, tvungne forsvindinger og angreb på civile.
Erindring, mobilisering og krav om retfærdighed
På tværs af Darfur og i Sudans diaspora portrætterer hyldester Siham Hassan som både humanitær og martyr. Online-vagter, underskriftsindsamlinger og mindeindsamlinger er fulgt op sammen med krav om, at FN, AU og ICC indleder hasteundersøgelser af RSF's overgreb i El Fashir.
Hendes navn pryder nu kampagner for beskyttelse af lokale humanitære arbejdere - især kvinder i Sudans konfliktzoner. Mens rettighedsgrupper indsamler vidnesbyrd, satellitbilleder og vidneberetninger, understreger hendes historie behovet for Bevis for bevarelse for at støtte fremtidige retssager.
Som en beboer i El Fashir sagde i en hyldest, der blev delt vidt og bredt:
“Da vi løb tør for mad, gav hun os mad. Når frygten bredte sig, blev hun. Siham Hassan lærte os, at mod kan være stille, og at selv når man er sulten, skal værdigheden spise først.”
En opfordring til ansvarlighed og beskyttelse
Siham Hassans historie er både en mindetale og en opfordring. Den udfordrer journalister, efterforskere og politiske beslutningstagere til at prioritere lokale humanitære aktørers sikkerhed i overlevelsens usynlige infrastruktur. Den kræver hurtige, uafhængige undersøgelser af grusomhederne i El Fashir og fornyet støtte til kvindelige forsvarere, der arbejder i fare.
Hun flygtede ikke, når hun kunne. Hun blev for at skaffe mad, for at organisere og for at vidne. Hendes død udvisker grænsen mellem humanitært arbejde og politisk mod - en påmindelse om, at i Sudans konflikt, Enhver omsorgshandling er en modstandshandling.
At ære Siham Hassan er at insistere på, at hendes mordere og det system, der gjorde det muligt for dem, bliver navngivet og stillet til ansvar.
English (UK) 
Svenska 
Dansk 
Kiswahili 
Norsk bokmål