Uhuru Kenyattas uventede rolle i Sydafrikas valg i 2024

Når en tidligere præsident bliver fredsmægler

I en overraskende vending har Kenyas tidligere præsident, Uhuru Kenyatta, fundet sig selv i centrum af Sydafrikas turbulente valg i 2024. Hans engagement, som begyndte som en diskret diplomatisk indsats, har udviklet sig til en kritisk faktor i at lede landet gennem en af dets mest udfordrende demokratiske øvelser siden afslutningen af apartheid. Denne artikel undersøger, hvordan Kenyatta, der engang blev betragtet som en kontroversiel figur i sit eget land, er blevet en uventet helt i Sydafrikas kamp for at bevare stabiliteten og integriteten i sit demokrati.

En turbulent optakt

For at forstå Kenyattas rolle må man først forstå den anspændte situation i Sydafrika op til valget. Landet, der stadig er mærket af sårene fra apartheidtiden, har stået over for en række kriser: en økonomi, der er lammet af strømafbrydelser og global usikkerhed, stigende arbejdsløshed - især blandt de unge - og voksende frustration over korruption og manglende levering af basale ydelser.

Disse problemer blev forværret af en stadig mere polariseret politisk diskurs. Den regerende African National Congress (ANC), der var under pres fra både interne fraktioner og oppositionspartier som Democratic Alliance (DA) og Economic Freedom Fighters (EFF), tyede til en stadig mere splittende retorik. Beskyldninger om valgsvindel, provokerende taler om race og jord og endda antydninger af vold begyndte at præge valgkampen.
Det var i denne sammenhæng, at Uhuru Kenyatta, som var trådt tilbage som Kenyas præsident i 2022, blev trukket ind i billedet.

Kenyattas første skridt: En diskret diplomatisk indsats

Kenyattas engagement begyndte i januar 2024 efter en anmodning fra Den Afrikanske Union (AU). Hans erfaring med at navigere i Kenyas egne turbulente valg - især det omstridte valg i 2017 og den bemærkelsesværdigt fredelige magtoverdragelse i 2022 - gjorde ham til et naturligt valg til en diskret diplomatisk rolle.

"Præsident Kenyatta har vist, at han kan sætte nationens interesser over sine egne," siger en højtstående AU-embedsmand, som ønsker at være anonym. "Hans håndtering af valgsituationen efter 2017 og hans villighed til at indgå en 'håndtryksaftale' med oppositionslederen Raila Odinga forhindrede, hvad der kunne være blevet en katastrofal konflikt."

Kenyatta begyndte med at mødes med ledere fra alle de store sydafrikanske partier bag lukkede døre. Hans budskab var enkelt: Uanset politiske forskelle skulle de forpligte sig til en fredelig og gennemsigtig valgproces. "Han mindede os om, at vi alle først og fremmest er sydafrikanere," sagde en ANC-parlamentariker. "Han sagde, at verden holder øje med os - ikke bare som land, men som et symbol på Afrikas demokratiske potentiale."

Fra diplomat til mægler

Kenyattas rolle skiftede fra diskret til direkte synlig i marts 2024, da der udbrød voldelige sammenstød i KwaZulu-Natal-provinsen. Spændingerne mellem ANC-fraktioner og tilhængere af den tidligere præsident Jacob Zuma - som stadig har betydelig indflydelse i regionen - kogte over. Der var frygt for, at volden kunne sprede sig og true selve valgets integritet.
I et overraskende træk rejste Kenyatta personligt til provinsen. Han mødtes med Zuma, nuværende ANC-ledere og lokale traditionelle myndigheder. Detaljer om, hvad der blev diskuteret, er fortsat fortrolige, men resultatet var bemærkelsesværdigt. Der blev annonceret en "fredspagt", hvor alle parter forpligtede sig til at nedtone retorikken og afstå fra vold.

"Det, Kenyatta gjorde i KwaZulu-Natal, var ekstraordinært," siger professor Nomsa Maseko fra University of the Witwatersrand. "Han udnyttede sin status som respekteret tidligere statsoverhoved og sin forståelse af kompleksiteten i afrikansk politik. Han talte ikke bare til politikere - han talte til hjertet af lokalsamfundene."

Kenyatta og valgets infrastruktur

Da freden var sikret i KwaZulu-Natal, vendte Kenyatta sin opmærksomhed mod selve valget. Han mødtes med den uafhængige valgkommission (IEC) og delte viden om Kenyas brug af teknologi i forbindelse med valg. På trods af nogle tilbageslag har Kenya været en pioner i brugen af biometriske systemer og digitale overførsler for at sikre valgets integritet.
Under Kenyattas ledelse og med støtte fra både AU og FN's udviklingsprogram (UNDP) styrkede IEC sine systemer. Det omfattede forbedret biometrisk vælgerregistrering, rapportering af resultater i realtid og foranstaltninger til at imødegå misinformation på nettet.

"Præsident Kenyattas bidrag var uvurderligt", sagde lederen af IEC. "Hans indsigt i både de tekniske og menneskelige aspekter af valgadministrationen hjalp os med at opbygge et system, som ikke kun er effektivt, men som offentligheden også har tillid til."

Kenyatta og medierne: Kampen mod misinformation

Et af de mest overraskende aspekter af Kenyattas engagement var hans arbejde med sydafrikanske medier. Han organiserede en række workshops med journalister, redaktører og influencere på de sociale medier og trak på sin egen erfaring med, hvordan misinformation næsten destabiliserede Kenya i 2017.

"Han fortalte os, at i et polariseret samfund kan selv små fejl eller forudindtagede rapporter udløse vold," siger en fremtrædende sydafrikansk journalist. "Han opfordrede os til ikke kun at se vores rolle som journalister, men som demokratiets vogtere."

Det førte til en bemærkelsesværdig "sandhedspagt", der blev underskrevet af store medieorganisationer, hvor de forpligtede sig til faktatjek, afbalanceret dækning og hurtig rettelse af fejl. Sociale medieplatforme indførte under pres fra både Kenyatta og lokale grupper også strengere foranstaltninger mod misinformation.
Valgdagen og dens eftervirkninger
Da valgdagen oprandt i maj 2024, var stemningen anspændt, men fredelig. Takket være de forbedrede systemer forløb processen stort set gnidningsløst. Der blev hurtigt taget hånd om mindre uregelmæssigheder, og resultaterne begyndte at strømme ind uden større forsinkelser eller kontroverser.

Da det blev klart, at intet parti ville få absolut flertal, trådte Kenyatta til igen. Han faciliterede samtaler mellem partierne og opfordrede dem til at danne en samlingsregering, der afspejler landets mangfoldighed. "Han fik os til at indse, at et splittet Sydafrika ikke kan håndtere de udfordringer, vi står over for," siger en EFF-repræsentant.

Resultatet blev en overraskende koalition, der omfattede elementer fra ANC, DA og mindre partier. EFF forblev uden for regeringen, men indgik en "stabilitetspagt", hvor de lovede konstruktiv opposition. Kenyatta, som ledede den sidste pressekonference, før han vendte tilbage til Kenya, kaldte det "et første skridt mod en ny politik for national enhed".

Lærdom fra en uventet helt

Uhuru Kenyattas rolle i Sydafrikas valg i 2024 er en påmindelse om, at der i demokratiets skrøbelige øjeblikke kan dukke uventede helte op. En leder, som forlod sit eget præsidentskab under kontroverser, fandt en form for forløsning ved at hjælpe en anden nation gennem en demokratisk krise.

Hans indsats understreger flere vigtige erfaringer. For det første, at Afrikas udfordringer ofte kræver afrikanske løsninger. Kenyattas forståelse af regional dynamik og personlige relationer var afgørende. For det andet, at teknologi og medier - når de håndteres korrekt - kan styrke snarere end underminere demokratiet. Og for det tredje, at selv i de mest polariserede miljøer er dialog og kompromis muligt, når lederne sætter nationens interesser først.

Kenyattas indsats fremhæver flere vigtige ting. For det første løses Afrikas mest presserende udfordringer ofte bedst gennem afrikansk ledede løsninger - hans dybe forståelse af regional dynamik og personlige diplomati viste sig at være afgørende. For det andet kan teknologi og medier, når de forvaltes ansvarligt, fungere som søjler i den demokratiske modstandskraft snarere end som trusler mod den. Og for det tredje er meningsfuld dialog og kompromis stadig muligt, selv i stærkt polariserede sammenhænge, når ledere prioriterer den større nationale interesse frem for partipolitisk gevinst.