William Ruto: Kenyas præsident og hans vej til magten

William Samoei Ruto, Kenyas femte præsident, er en fascinerende figur i afrikansk politik. Hans vej til præsidentpaladset er en historie om ambitioner, modstandskraft og politisk kløgt. I denne artikel vil vi udforske Rutos baggrund, hans politiske rejse, hans platform, og hvad hans præsidentskab kan betyde for Kenya og Afrika.

Baggrund og tidligt liv

William Ruto blev født den 21. december 1966 i Sambut, Uasin Gishu County, Kenya. Han voksede op under beskedne forhold i en landlig del af landet. Som ung dreng solgte han jordnødder og kyllinger i vejkanten for at tjene penge til sin uddannelse. Denne ydmyge baggrund har formet hans politiske retorik og appel til almindelige kenyanere.
Ruto var en dygtig studerende og udmærkede sig akademisk. Han studerede på University of Nairobi, hvor han fik en bachelorgrad i botanik og zoologi. Senere tog han en kandidatgrad i planteøkologi og en ph.d. inden for samme område fra samme universitet. Hans akademiske resultater afspejler et engagement og en intellektuel kapacitet, som har tjent ham godt i politik.

Indtræden i politik

Rutos politiske karriere begyndte under præsident Daniel arap Mois regime. Han blev først involveret i politik gennem KANU (Kenya African National Union), det daværende regeringsparti. Ruto var aktiv i partiets ungdomsfløj, YK92, som førte kampagne for Mois genvalg i 1992.

I 1997 blev Ruto valgt som medlem af parlamentet for Eldoret North Constituency. Hans evne til at mobilisere støtte fra græsrødderne og hans retoriske evner gjorde ham hurtigt til en nøglefigur i KANU. I løbet af Mois sidste år ved magten havde Ruto flere ministerposter, bl.a. som assisterende indenrigsminister.

Koalitioner og politiske alliancer

En af nøglerne til Rutos succes har været hans evne til at opbygge og navigere i politiske alliancer. I 2002, da oppositionen gik sammen om at udfordre KANU's greb om magten, sluttede Ruto sig til Raila Odingas Liberal Democratic Party (LDP). Dette skridt demonstrerede Rutos politiske pragmatisme og hans vilje til at gå på tværs af partiskel i jagten på personlig og politisk gevinst.

I 2007 sluttede Ruto sig til Odingas Orange Democratic Movement (ODM) og spillede en nøglerolle i Odingas præsidentkampagne. På trods af kontroverser omkring valgresultatet førte situationen til en magtdelingsaftale, hvor Odinga blev premierminister, og Ruto blev udnævnt til landbrugsminister.

Men forholdet mellem Ruto og Odinga blev dårligt, og forud for valget i 2013 allierede Ruto sig med Uhuru Kenyatta, søn af Kenyas første præsident. De dannede Jubilee Alliance, og med Kenyatta som præsidentkandidat og Ruto som vicepræsidentkandidat vandt de valget.

Vicepræsidentskab og brud med Kenyatta

Som vicepræsident under Kenyatta spillede Ruto en central rolle i administrationens første periode. Han var involveret i store infrastrukturprojekter og økonomiske reformer. Men i løbet af deres anden periode begyndte forholdet mellem de to at blive forværret.

Vendepunktet kom med det berømte "håndtryk" mellem Kenyatta og Odinga i 2018, som signalerede en forsoning mellem de to. Ruto følte sig kørt ud på et sidespor af denne aftale og begyndte at tage afstand fra regeringen. Han kritiserede åbent dens politik, især det kontroversielle Building Bridges Initiative (BBI), som han betragtede som et forsøg på at ændre forfatningen for at holde Odinga og Kenyatta ved magten.

"Hustler"-narrativet og præsidentkampagnen

Forud for valget i 2022 positionerede Ruto sig som en forkæmper for "hustlerne" - gadesælgere, butiksindehavere og andre i den uformelle sektor. Han hævdede, at kenyansk politik længe havde været domineret af dynastier (med henvisning til Kenyatta- og Odinga-familierne), og at det var på tide, at almindelige kenyanere tog magten.
Rutos kampagne fokuserede på økonomiske spørgsmål, især hans økonomiske model "nedefra og op". Han lovede at prioritere små og mellemstore virksomheder, landbrug og jobskabelse. Dette budskab vandt genklang hos mange kenyanere, især unge mennesker, der står over for høj arbejdsløshed.

På trods af manglende støtte fra den siddende præsident og det meste af statsapparatet sikrede Ruto sig en snæver sejr over Odinga. Valgkommissionen erklærede ham for vinder med 50,49% af stemmerne sammenlignet med Odingas 48,85%.

Rutos politiske platform

Som præsident har Ruto lovet at gennemføre sin økonomiske dagsorden "nedefra og op". Nøglepunkterne omfatter:

• Øget støtte til små og mellemstore virksomheder gennem billige lån og mindre bureaukrati.
• Investeringer i landbruget, herunder tilskud til gødning og såsæd.
• Fokus på jobskabelse, især for de unge.
• Investeringer i infrastruktur, herunder vand, elektricitet og digitale tjenester.
• Kampen mod korruption, som han hævder har hæmmet Kenyas udvikling.

Udenrigspolitisk har Ruto signaleret et ønske om at styrke Kenyas rolle i regionen. Han har været aktiv i mæglingen af konflikter, f.eks. i Den Demokratiske Republik Congo, og har været fortaler for større afrikansk enhed og økonomisk integration.

Udfordringer og kontroverser

Rutos præsidentskab står over for store udfordringer. Kenya kæmper med høj gæld, stigende leveomkostninger og vedvarende korruption. Rutos evne til at levere på sine økonomiske løfter vil være afgørende for hans succes.
Der er også betydelig politisk splittelse. Odinga og hans tilhængere har bestridt valgresultatet, og der er stadig spændinger på tværs af etniske skel. Ruto, som kommer fra Kalenjin-samfundet, skal afbalancere forskellige etniske interesser i et land, hvor etnicitet ofte har formet politik.

Ruto har selv været genstand for kontroverser. I 2010 blev han anklaget af Den Internationale Straffedomstol (ICC) for angiveligt at have spillet en rolle i volden efter valget i 2007. Sagen blev senere frafaldet på grund af manglende beviser, men den har fortsat kastet en skygge over hans omdømme.

Der er også rejst spørgsmål om Rutos formue. Han har omfattende forretningsinteresser, herunder hoteller, jordbesiddelser og landbrug. Kritikere har sat spørgsmålstegn ved, hvordan han kunne akkumulere en sådan formue, mens han tjente en statslig løn.

Regional og international betydning

Rutos præsidentskab kommer på et kritisk tidspunkt for Afrika. Kontinentet står over for udfordringer som klimaforandringer, økonomisk usikkerhed og igangværende konflikter. Kenya spiller som Østafrikas største økonomi og en regional magt en nøglerolle.

Ruto har vist vilje til at engagere sig i regionale spørgsmål. Han har været en stærk fortaler for African Continental Free Trade Area (AfCFTA) og har argumenteret for, at øget intra-afrikansk handel er nøglen til kontinentets velstand. Hans indsats for at mægle i konflikter, f.eks. i DRC, afspejler også et ønske om at styrke Kenyas diplomatiske rolle.
Internationalt har Ruto signaleret en pragmatisk tilgang. Han søger investeringer fra både traditionelle partnere som USA og Storbritannien og fra nye aktører som Kina. Samtidig har han været kritisk over for, hvad han ser som unfair lånevilkår, og har opfordret til en revurdering af Afrikas forhold til internationale finansielle institutioner.

Fremtidsudsigter

William Rutos præsidentskab giver både muligheder og udfordringer for Kenya. Hans økonomiske "bottom-up"-model kan, hvis den lykkes, reducere uligheden og skabe jobs. Men det bliver svært at implementere den på grund af Kenyas økonomiske begrænsninger og politiske splittelse.

Rutos succes vil i høj grad afhænge af hans evne til at forene nationen. Kenya har en historie med etnisk polarisering, især omkring valg. Ruto skal vise, at han kan være en præsident for alle kenyanere, ikke kun for sin politiske og etniske base.

På regionalt plan har Rutos præsidentskab potentiale til at styrke Kenyas lederskab. Hans fokus på afrikansk enhed og økonomisk integration er lovende. Men meget vil afhænge af hans evne til at navigere i den komplekse regionale dynamik og skabe konsensus.

Internationalt vil der blive holdt nøje øje med Rutos tilgang til udenlandske relationer og gæld. Hans kritik af unfair lånepraksis afspejler en bredere frustration blandt afrikanske ledere. Hvis det lykkes ham at genforhandle vilkårene for Kenyas gæld, kan det få konsekvenser for hele kontinentet.

William Ruto, fra en ydmyg opvækst til præsidentpaladset, repræsenterer et symbol på håb om forandring for mange kenyanere. Hans "hustler"-fortælling og løfter om økonomisk empowerment har givet genlyd i et land, hvor mange føler sig overset af den politiske elite.

Men vejen frem er fyldt med forhindringer. Kenya står over for dybe økonomiske udfordringer, politisk splittelse og regional usikkerhed. Rutos succes vil afhænge af hans evne til at indfri sine løfter, opbygge brede koalitioner og positionere Kenya som en konstruktiv regional og global aktør.

For Afrika som helhed repræsenterer Rutos præsidentskab en test af kontinentets evne til at skabe økonomisk vækst nedefra, styrke den regionale integration og genforhandle forholdet til de globale magtcentre. Heri ligger både udfordringen og løftet ved William Rutos præsidentskab.