De var verdens eneste rene kvindehær

I mindst tre århundreder var kongeriget Dahomey en vestafrikansk supermagt, der kunne sammenlignes med Sparta. Europæiske besøgende talte om dets kvindelige krigere: Hun-soldater. Medusa'er. Spinster-krigere.

Det udtryk, der blev hængende i det moderne Benin: Amazoner.

"Uanset hvor dygtige amazonerne var i oldtiden, er dette en nyhed i moderne historie", skrev Archibald Dalzel, en britisk administrator i regionen, i 1793.

En fransk embedsmand omtalte senere Dahomey som "sikkert det eneste land i verden, der tilbyder et hidtil uset skue af en organisation af kvindelige soldater", ifølge den amerikanske journalist Stanley Alpern. Det franske forlag Larousse erklærede kvinderne for "de eneste historisk kendte amazoner".

I midten af det 19. århundrede kunne Dahomey prale af tusindvis af kvindelige tropper i forsøget på at udkonkurrere rivaliserende stater. Når der udbrød sammenstød, var sejrherrerne kendt for at tvinge deres fjender til at arbejde eller sælge dem til slavehandel.

Amazoner begyndte at træne i deres pigeliv: svinge knive, lade flintlås-musketter og klatre op ad tornede barrikader. De drak importeret brandy og sang krigssange.

Traditionen sluttede, da Frankrig invaderede. I lyset af nederlaget, skrev en fransk general, "udviste kvinderne en meget stor tapperhed".

Historikere anslår, at næsten 2.000 amazoner døde i nedslagtningen, og de 50 overlevende forsvandt ind i en forandret nation. Der er ikke mange spor af dem tilbage i Abomey, rigets tidligere hovedstad.

Et par håndværkere ved kong Gleles rekonstruerede palads - hver af Dahomeys 12 konger byggede deres eget palads - syr bannere af amazoner med geværer, kæmper med mænd og holder afhuggede hoveder.

Et rustent skilt i byen informerer offentligheden om, at en katolsk kirke nu befinder sig i en tidligere amazonelejr. Malingen falder af stuen hos en kvindelig kriger i en nabolandsby.